Blot timer før ingeniør Isaac Clarke begynder sit eventyr ombord på “The Sprawl” i Dead Space 2, er der et angreb af necromorpher – men hvordan kom det så vidt?
Billedet er fra Dead Space 2
Nu kan du selv få mulighed for at opleve fortællingen fra første række, når Visceral Games, et studie under Electronic Arts Inc., udgiver Dead Space Ignition, et helt nyt download-spil, der finder sted ombord på The Sprawl og sætter spillerne på hårde prøver i forsøget på at overleve det den indledende strøm af necromorpher.
Dead Space Ignition udkommer i efteråret, 2010, via Xbox LIVE Marketplace og PlayStation Network.
Steve Papoutsis, ledende producer på Dead Space-serien:
“Dead Space Ignition er den første af mange spændende ’spilforlængelser’ vi har planlagt i forbindelse med lanceringen af Dead Space 2. Det interaktive, tegneserieinspirerede spil vil give Dead Space-fans et unikt syn på begivenhederne, der leder op til Dead Space 2 og vil også introducere baggrundshistorien for en helt ny gruppe af spillere.”
Dead Space Ignition kombinerer en interaktiv fortælling i tegneseriestil med tre unikke hacking-minispil; Hardware Crack, Trace Route og System Override. Hvert enkelt spil er en sjov og underholdende arkadeoplevelse, som vil udfordre spillerne med en lang række gåder og hjernebrydende spiloplevelser.
Dead Space Ignition bygger på en unik form for ‘vælg dit eget eventyr’-fortælling, der giver spillerne chancen for at overleve necromorphernes angreb på en række forskellige måder. Spillet har således fem unikke slutninger, og efter at have fuldendt hver enkelt af disse, vil spillerne blive belønnet med in-game-udstyr som fx en eksklusiv dragt til Isaac Clarke, som han kan trække i under Dead Space 2, når spillet udkommer til januar, 2011.
Dead Space Ignition er skrevet af Antony Johnston, New York Times-bestseller og prisvindende forfatter bag en række tegneserier, grafiske romaner, spil og bøger inklusive Wasteland og Daredevil. Antony vender dermed tilbage til Dead Space-universet efter at have skabt de seks bøger i rækken af Dead Space-tegneserier i 2008. I Dead Space Ignition gør Antony god brug af sin ekspertise som gyserfortæller til at præsentere en række nye figurer og overraskelser som en del af den fængende prequel.
I Dead Space 2 vender ingeniøren Isaac Clarke tilbage i et rædselsvækkende nyt eventyr ombord på en helt ny rumstation ved navn “The Sprawl.” Som den eneste overlevende efter et blodigt angreb af aliens befinder han sig pludselig midt i et katastrofalt nyt mareridt. Mens han lider af hukommelsestab må Isaac bruge alle midler til at frelse sig selv og nedkæmpe horderne af fjender. Til det formål er han udstyret med et nyt arsenal af brutale værktøjer til at skære necromorpherne i stumper og stykker. Spillerne vil blive en del af Isaac’s kamp mod større, mere skræmmende og fuldstændigt nådesløse fjender, som får nakkehårene til at rejse sig, mens man trækkes helt ud på kanten af sædet.
Dead Space 2 udkommer til januar, 2011, til PlayStation 3, Xbox 360 og PC. Dead Space Ignition udkommer i efteråret 2010 via Xbox LIVE Marketplace og PlayStation Network og udvikles i samarbejde med Sumo Digital.



Glæder mig allerede. Dead Space er et af de bedste spil jeg har prøvet.