EA på vej med ny titel

Hævntørsten vokser frem mod den 24. august, hvor EA og Klei Entertainment slipper Shank løs.

Pressemeddelelse:
Det med spænding ventede, blodige kampspil leverer non-stop-action direkte til spilfolket næste måned via Xbox Live og PlayStation Network. Spillet vi snakker om er Shank, og kan downloades den 24. august på PlayStation Network og den 25. august på Xbox LIVE Arcade. Shank blander klassisk side-scrollende action-spiloplevelser og unik 2D-grafik med en historie om hævn og retfærdighed skabt af den prisvindende spilforfatter Marianne Krawczyk.

Spillet blev for nylig nomineret til en række “Best of E3″-priser inklusive prisen som “Best Action Game” fra IGN.com samt “Best Downloadable Game” fra GameTrailers.com.
Jamie Cheng, CEO hos Klei Entertainment:

“Vi har fordybet os fuldstændig i udviklingen af Shank, og det har været utroligt tilfredsstillende at se den støtte, vi har fået fra både spilverdenen og pressen. Det at opleve folk spille og smile over noget, vi har skabt, jamen det er bare fantastisk at se dem blive fanget af de samme ting, vi selv elsker allermest ved Shank — grafikken, historien og selvfølgelig også selve spiloplevelsen.”

Shank fortæller en klassisk historie om forræderi i gangsterverdenen på en voksen og brutalt nærværende måde. Spillerne indtager rollen som Shank, som må igennem en lang række blodige udfordringer for at afdække hemmelighederne i hans fortid og årsagen til, at han er så opfyldt af hævntørst. Takket været et omfattende og intuitivt kampsystem vil spillerne kunne benytte et stort antal kreative kamp-kombinationer, mens de nedlægger bølge efter bølge af modstandere. Shank byder også på en særlig co-op-mission, der er designet til at kunne spilles lokalt sammen med en af dine venner og som fortæller forhistorien til det overordnede hævnmotiv. Denne prequel-mission giver spillerne mulighed for at optræde i rollen som enten Shank eller hans kriminelle makker Falcone – udstyret med dødbringende duo-kombinationer og en spilopbygning, der er som skabt til holdarbejde.

Shank vil være tilgængelig som download fra den 24. august, 2010 via PlayStation Network og fra den 25. august, 2010, via Xbox LIVE Arcade. Find yderligere information om Shank på www.shankgame.com