Europa League – 2. kval. runde

Torsdag d. 22. juli skal to danske hold spille returopgør i kampen om at nå gruppespillet i Europa League.
De danske pokalhelte fra Randers tager imod slovenske Gorica, som nogen måske husker fra en vis FCK-kamp for nogle år tilbage. Så slemt går det forhåbentlig ikke for randrusianerne, der har en 0-3 i bagagen fra det første opgør, som blev spillet den 15. juli.

Kampen fløjtes i gang kl. 19.00 og vises, så vidt vi er orienteret, ikke på nogen danske kanaler.

Andet hold i ilden er Brøndby, som skal en tur til Liechtenstein, hvor de igen skal møde FC Vaduz. Første kamp blev en overkommelig affære for drengene på Vestegnen, der ligesom landsmændene fra Randers, vandt 3-0.

Kampstart er kl. 20.00 og ser desværre heller ikke ud til at få tv-tid.

FC Nordsjælland og Odense træder i øvrigt ind i næste runde af turneringen.