Det er jo nok ikke nogen hemmelighed at vi godt kan lide tøj her på Low 5. Men der er jo forskel på tøj, og der er nu engang bare nogle mærker der gør det bedre end andre. Vi har besluttet os for at skrive en række artikler om de mærker som vi personligt allerbedst kan lide. Vi vil med disse artikler forsøge at gå lidt dybere end vi typisk gør når vi skriver om tøj.
Det er mig der har fået lov til at skrive den første artikel i vores lille serie, og jeg gjorde mig store overvejelser om hvilket mærke jeg skulle skrive om. Valget faldt på Penfield, som dels er et af mine favorit mærker og som samtadigt har 35 års jubilæum i år. Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke har kendt mærket specielt lang tid og egentlig aldrig har læst særlig meget om det. Så det har taget en del tid, og jeg har haft meget mail korrespondence med Penfields amerikanske marketings chef, og Pelle Klysner fra California Sport for at grave lidt info frem omkring mærket.
Historien om Penfield starter i 1975 i Boston, Massachusetts da Harvey Groos, som siden starten af 60′erne havde siddet i ledende stillinger i forskellige tøjfirmaer, beslutter sig for at starte sit eget firma. Harvey mente at kunne se en voksende tendens til at amerikanerne havde brug for ‘udendørs’ tøj, og besluttede sig derfor for, sammen med partneren Edward Waxman, at grundlægge Penfield. Det første der blev lavet var logoet, og Harvey valgte at det skulle forestille en træudskæring af et bjørnehovede inde i P’et. Bjørnehovedet skulle symbolisere varme og komfort, og den dag i dag bliver det 35 år gamle logo stadig brugt.
Den aller første Penfield kollektion der kom ud indeholdt kun 4 forskellige produkter 3 dynejakker og en dynevest. Dynevesten med navnet Outback blev hurtig utrolig populær blandt amerikanerne, og vesten er såmænd stadig at finde i deres sortiment i dag.
Al produktionen blev i starten varetaget af et mindre firma i Nashua, New Hampshire, men allerede efter et års tid stod det klart for Harvey Gross, at det var nødvendigt at være direkte involveret i hele fremstillingsprocessen, hvis produktet skulle blive som han havde forestillet sig. Derfor overtog Penfield en gammel nedlagt tekstil fabrik og flyttede både produktion, kontor, lager ind på fabrikken i Boston.
De første par år var det mest varehuse og almindelige herretøjsforretninger der solgte Penfield, men der gik ikke lang tid før sportsbutikker som specialiserede sig i udendørs sport fik øjnene op for det lille mærke. Og med sportsforretningerne som aftagere, begyndte diverse sportsudøvere også at få øjnene op for tøjet.
Og nyd så lige et par historiske billeder fra Penfields 70′er og 80′er lookbooks :
I 80′erne udviklede firmaet Malden Mills et specielt fleece produkt, Polartec (som de fleste større udendørstøj mærker bruger i dag) og Penfield var et af de første firmaer, som begyndte at bruge Polatec i deres tøj. Det var også i fattig 80′erne, at Penfield følte sig nødsaget til at flytte en stor del af deres dunjakke produktion til Asien.
I 1990 begyndte Harvey Gross’ søn David Gross også at involvere sig i firmaet og samtidigt begyndte Penfield at rette deres fokus mod udlandet og i særdeleshed mod Japan og allerede i 1992 var Penfield et af de mest populære udendørs mærker i Japan. Allerede i 1980 kunne man faktisk købe Penfield i Europa, nemlig i Sisel ‘80 sportsforretningen Paris, men det var også først i midt 90′erne at Penfield rigtig kom indenfor i vores verdensdel med forhandlere i England, Holland, Belgien, Italien og Tyskland. Og i 1998 åbnede Penfield så et europæisk hovedkontor i London.
I 2001 kunne man for første gang købe Penfield herhjemme. Det var Rend og Hop Distribution der havde fået agenturet på det og Streetmachine var en af de første butikker der begyndte at sælge Penfield og de fører stadig mærket i dag. i 2006 overtog California Sports agenturet og Penfield bliver i dag solgt i over 40 butikker i Danmark og Sverige. Herhjemme kan man få det i bl.a. Norse og Streetmachine.
Som jeg nævnte i indledningen er Penfield et af mine favorit mærker og jeg synes det er bemærkelsværdigt, hvor stor en indflydelse Penfield helt åbenlyst har haft på den japanske designkultur. Rigtig mange af de superfede nye brands vi ser for tiden fra Japan har ofte en eller flere ting i deres kollektion der til forveksling ligner noget Penfield har lavet i mange år.
Jeg ved ikke om mærket vil bevare sin pt. meget trendy status i mange år, men grundet den høje kvalitet som tøjet har, er jeg slet ikke i tvivl om at Penfield ville blive ved med at eksistere. Og jeg tror absolut ikke at det vil mindre populært inden for de næste 2-3 år, tværtimod tror jeg at det vil få en mere ‘bred’ kundeskare en det har i dag. Det kan jo til gengæld desværre medføre at mærket mister noget af sin pt. lidt ‘trendy’ og ‘eksklusive’ status. Men lige her og nu, så kan jeg ikke andet end at anbefale Penfield og deres super fede sommerkollektion.
Og så lige lidt udvalgte billeder fra Penfields nyeste kollektion:















Hold da keeeeft det er lækkert. Har hørt navnet før men har aldrig vidst hva de lavede for noget tøj.
Men det er jo super duper spiff. Skal da helt klart have et par af deres skjorter her til sommer.
Vh
Michael
Penfield har været et af de fedeste mærker i flere år. Underligt der ikke er flere der har fået øjnene op for det.
TOPfed artikel martin.. Jeg ved du har brugt meget tid på snakke med Penfield Headquaters og bare møglækkert at se, hvordan det har udmyntet sig i en interessant artikel.. Hvornår skal vi derover og hente kluns?
Endelig noget nyt tøj der er værd at kigge efter. Den der lyse og blå jakke er da møghamrende lige i øjet til mig. Hvad koster den? Hvor kan man købe den?
ja, Martin ved du hvilke butikker der forhandler Penfield i Kbh??
Jeg ved at det kan købes i Norse og i Streetmachine i København. Der er sikkert flere butikker, men det er de to jeg lige kan komme på.
Det kan også købes i Frostgun
Synes helt klart de skulle tage de der halvfjerse veste på billedet op igen. Det er vild stil på drengen. 1 af dem og så op på puch maxien og ned på grillbaren så er der sikker fiss fra Carina
Synes helt klart de skulle tage de der halvfjerse veste på billedet op igen. Det er vild stil på drengen. 1 af dem og så op på puch maxien og ned på grillbaren så er der sikker fiss fra Carina
+1